Om klubben

Korsør/Tårnborg Håndboldklub (21. juni 2000) er en klub bestående af 3 afdelinger. Herresenior-, damesenior- og en ungdomsafdeling. Hver afdeling har en ansvarlig person, der refererer til bestyrelsen.

Et af klubbens mål er, at have minimum et hold i hver årgang på pige- og drengesiden, så der bliver en naturlig fødekæde til seniorafdelingerne.

I klubben bliver der lagt et stort stykke arbejde fra mange frivillige, der år efter år forsøger at holde skruen i vandet. Der er de frivillige ungdomstrænere, der er de få personer der holder styr på økonomien, der er alle hjælperne til Juleballet, der er forældrene med deres biler og ja, der er mange. Uden dem ville det være meget svært, at være en klub.

Der er i Korsør/Tårnborg Håndboldklub 4 vigtige indtægtskilder, der gør det muligt at lave nogle ekstraordinære ting for klubbens medlemmer.

  • Juleballet 1 juledag.
  • Håndboldklubbens Venner - som driver cafeteriet i Storebæltshallen og arrangere fester i hallen.
  • Team Korsør Erhverv, der støtter udviklingen på herresiden. 
  • Skilte-, tøjsponsorer, der med mange forskellige beløb hjælper hele klubben.

Venlig hilsen
Formanden